Hjemløs som 14-årig: ”Jeg solgte mig selv for penge til stoffer”

Betty Ihler havde knapt ramt konfirmationsalderen på vejen mod de voksnes rækker, da hendes liv tog en markant drejning. Hun stak af hjemmefra og løb direkte ind i en tilværelse med stofmisbrug, prostitution og hjemløshed.

Af: Marcus Parsberg Overbye

Betty Ihler, 55, har lagt fortiden bag sig. Hun er i dag clean på ottende år.

Foto: Marcus Parsberg Overbye

Optakten

‘’Jeg solgte mig selv for at få penge til stoffer,’’ siger Betty Ihler, der i flere perioder i sit liv har overnattet i gader, stræder og parkeringskældre i Aarhus’ bymidte. 

Narkoman. Trækkertøs. Hjemløs. 

Kært barn har mange navne, og møder man Betty Ihler den dag i dag, så er det ikke de første gloser, der kommer til en. Langt fra. Men inde bag det varme, karismatiske ydre, gemmer der sig en barsk fortælling. En fortælling, de færreste kan relatere til. 

Betty er 14 år. Hun er i færd med at pakke en skoletaske med rå nødvendigheder og traver mod Aarhus midtby. Hun er vokset op i et turbulent familieliv, der nu ligger bag hende. Hendes far svømmer rundt i øllets berusende humle, mens hendes mor har sat ægteskabet på en skillevej. I skolegården er der ikke det sikkerhedsnet, hun har brug for. Det hele er steget hende til hovedet. Betty har fået nok.

‘’Jeg var den lille tykke, så jeg var ikke så populær, men herinde fandt jeg nogle andre mennesker, der også havde noget at slås med,’’ siger Betty Ihler. 

Betty er blot ét eksempel på unge, der, i mistrivslens miserable greb, har søgt mod gadelygternes oplysning. Ifølge tal fra det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Vive, har der været en stigning på 62% af unge hjemløse i aldersgruppen 18-24 år fra 2009-2019. Vive har også undersøgt børn og unges velfærd og trivsel fra 1986 og frem til 2016. Rapporten forlægger også, at børns trivsel i Danmark er steget støt i sammenfald med den stigende tendens for højtuddannede forældre. 

Misbruget

Bettys ungdomsår i Aarhus midtby foregår i selskab med andre unge, der også kommer fra udsatte kår. Der bliver klinget i grønne ølflasker, mens den brusende eufori løber gennem kroppen. En dag, hvor Betty hænger ud med sin nyetablerede sociale skare, bliver der hevet en ny substans op af lommen. Den brune klump bliver foldet sammen med tobakken fra en iturevet cigaret, og Betty, der ikke vil skille sig ud af mængden, takker ja til at ryge cigaren. Dette bliver startskuddet til et ræs på et sidespor for Betty. Hun ved det blot ikke endnu. 

‘’I starten, når man misbruger, så gør man det mest i sådan nogle sociale sammenhænge. Men det tog overhånd. Jeg blev desværre afhængig af heroin, og det er ikke bare noget, man tager en eftermiddag og så lader man være i morgen, fordi kroppen skriger efter det, så der skal man jo have det, ellers får man en masse abstinenser,’’ siger Betty Ihler.

Hash er det mest populære ulovlige euforiserende stof blandt unge. En undersøgelse fra Vive viste, at op imod 43% af alle danske unge på 19 år prøvet at ryge hash. Unge mænd og folk fra byområderne udgør størstedelen af disse. Studiet har også undersøgt, hvor mange, der har erfaring med andre stærkere euforiserende stoffer. Her har 8% af 19-årige gjort sig kendskab til andre virkemidler end hash. Det er især udeboende unge, der er udsat. 15% af dem, der er flyttet hjemmefra, har indtaget stærkere rusmidler.

Prostitutionen

‘’Så skal man jo også lave en masse penge, for at få de her stoffer. Jeg har både måttet være kriminel i en periode, solgt stoffer, været bærer af stoffer og så har jeg også prostitueret mig selv. Jeg solgte mig selv for at få penge til stoffer,’’ siger Betty Ihler. 

Betty betræder Aarhus’ gader og stræder iført sine høje hæle og skrig-røde hår. Hun er i færd med sin søgen efter en indtægtskilde, der kan sprøjtes direkte ind i hendes stofmisbrug. I Latinerkvarteret går hårdhudede aarhusianske kvinder og trækker. Her stifter Betty sig nogle uventede relationer. Hun møder nogle af gadens ‘hardcore kvinder,’ som tager hende under deres vinger. Hun begynder at notere nummerplader på bilerne, der tager pigerne med på parkeringspladser og hotelværelser rundt om i byen. Når mændene forsøger at trække Betty i land, blev de konfronteret med en sværm af Latinerkvarterets hårde nysere. Betty er ikke en gadetøs. Ikke endnu. 

‘’Det var lidt ligesom, at de gerne ville passe på mig. De forstod bare ikke, at de oplærte mig i hele lortet. Jeg har været lidt i lære ved nogle af de hardcore piger nede i gaden,’’ siger Betty Ihler. 

Livet på sidesporet tager nu fart. Betty får sig en indtægtskilde, der inhaleres ned i lungerne på hende. Den brune rygeheroin er motivationen bag hendes eskapader i Latinerkvarterets små gader. Effekten er ikke som i Hollywood-filmene, hvor det hele sejler rundt, men derimod får indtagelsen af det brunlige pulver alt til at gå i sort for Betty. Den brune rygeheroin fungerer som et middel til eskapisme for Betty, væk fra hverdagens skændsler og ind i et mørke, hvor der er ro.  

‘’De bedste gange, jeg har været skæv, det var, når der var helt slukket,’’ fortæller Betty Ihler. 

Antallet af danskere, der sælger seksuelle ydelser er op imod 4.500 i 2020. Det viser en rapport om salg af sex i Danmark. Heroin giver et kortvarigt euforisk sus, der varer et minut. Herefter bliver man træt og sløv. Virkningen melder hurtigt sin ankomst, og ved indsprøjtning er rusen sat ind efter få sekunder. Den varer i 3-4 timer. 

Værestedet

Denne mørke periodemæssige tilværelse på gaden leder hende en dag ned for enden af Jægergårdsgade. Her ligger Værestedet, der er et anonymt fristed for udsatte voksne, der har psykiske og sociale udfordringer. Til at begynde med kommer Betty kun derned, da hun vidste, at folk, der kom dernede, havde stoffer, hun kunne købe.  

Men i 2010 vender Bettys liv sig på en tallerken. Ove bliver ansat som ny leder, og det bliver vendepunktet i Bettys fortælling. 

‘’Han begyndte at tage mig med til møder oppe på kommunen, hvor jeg skulle fortælle om Værestedet, fordi mit snakketøj jo ikke fejler noget, så kunne han udnytte det. Så fik jeg nogle skulderklap for det, jeg gjorde, og det havde jeg sgu da aldrig fået før. Det gør jo noget ved en,’’ siger Betty Ihler. 

Udover møderne på kommunen sørger Værestedet også for et indhold i Bettys liv. Værestedet er placeret sammen med Gadeliv, som figurerer som en forening, hvor de udsatte har mulighed for at tjene lidt mønt. Stedets mål er at motivere de svagt stillede i samfundet til at komme ud af den hårde cyklus og hjælpe dem på vej med eksempelvis at oprette en Netbank. Derudover har de også et tiltag, som kaldes Sydhavns Pedellerne, hvor de rydder op i området. Her bliver man ansat om morgenen og fyret om aftenen, så man ikke føler et pres for at skulle møde op dagen efter, hvis man ikke kan overskue det.

Betty Ihler arbejder i dag på Værestedet, hvor hun bl.a. er guide.

Foto: Marcus Parsberg Overbye

Det er her, Betty finder fodfæste, og hun begynder at kunne se ud over egen næsetip. Hun tager malerpenslen i hånden og kommer med initiativer til Værestedets faciliteter. Heriblandt at Værestedets vægge skal males hvide, så der ikke var så dyster en stemning i de førhen mørkere lokaler. 

At Betty tager hånd om sine medmennesker er en iøjnefaldende karakteristika hos hende, det stråler nærmest ud. På en gåtur ned ad Ny Banegårdsgade hilser hun flittigt på de udsatte mennesker, hun møder på sin vej. De får et venskabeligt klap på skulderen og et nysgerrigt, ‘’hvordan går det, gamle?’’ Betty ser dem, vi andre ikke gør. Vigtigst for hende er ikke de nymalede lokaler, men derimod at vinde hendes datters tillid tilbage. 

‘’Jeg vil jo rigtig gerne have min datter tilbage i mit liv, for hende har jeg jo svigtet gevaldigt. Jeg har haft mange forsøg, men det lykkedes først, da jeg fik mig en rigtig bolig,’’ siger Betty Ihler. 

Ordningen Skæve Boliger fik efterfølgende Betty helt væk fra gadens krummende hjørner og ind til et solidt fundament for hendes videre tilværelse. Herfra har hende og datteren genoptaget kontakten, og de har et fantastisk forhold i dag, synes Betty. Mor-datter duoen er også snart aktuel med et foredrag, hvor de for første gang skal sætte ord på deres oplevelser med Bettys misbrug og gadeliv. Men først skal Betty til 70-års fødselsdag i morgen.

Betty blev hjemløs som 14-årig (Husk underteksterne)

Anklaget for at dyrke ulovligt: Jeg er uskyldig!

Retssag: Der var anspændt stemning, da en lokal landmand skulle for retten i Randers, hvor han var anklaget for at dyrke afgrøder for tæt på et vandværk.

Af: Marcus Parsberg Overbye

___________________________________________________________________________________________________

Klokken slår 13:30. Dommeren træder ind ad døren, og alle i salen rejser sig. På anklagebænken sidder en kvinde med lyst hår. Ved forsvarets side sidder den tiltalte landmand. Han er iført en mørkeblå skovmandsskjorte og et par vaskede cowboybukser. Dommeren sætter sig – de resterende følger trop.

Den tiltalte ejer et stykke mark uden for byen. I 2019 bliver han anklaget for at dyrke inden for 25 meters afstand til en indvindingsboring. Han nægter sig skyldig. Tiltalte sætter sig i vidneskranken med foldede hænder. Han kigger fra venstre på anklageren og mod højre til forsvaret.

Anklageren forklarer tiltalte om den pågældende lovgivning, der påpeger, at det er ulovligt at dyrke sine afgrøder inden for 25 meters afstand til en indvindingsboring.

Tiltalte nægter at have sprøjtet med pesticider i området, og mener, at dyrkelsen af området bidrager positivt til grundvandet. Forsvaret hævder, at landmandens foretagende er i skik med reglens formål. Den tiltalte landmand synker ned i stolen og kigger til, mens en debat er ved at tage form mellem forsvaret, anklageren og dommeren.

Den tiltalte må hanke op i sig selv, da han bliver spurgt, om han er bekendt med lovgivningen. Han nikker og formulerer et ’ja.’

Landmanden sætter sig over til sin forsvarer. Anklageren står allerede ved retssalens indgang, hvor hun vinker en person ind ad døren. Landbrugsstyrelsens straffeansvarlige, der ligeledes skal vidne i sagen, træder ind. Den straffeansvarlige er ikke i tvivl om, at der er sket en lovovertrædelse.

’’Det er irrelevant, om det har konsekvenser eller ej. Man må ikke have indkomst på dyrkningen,’’ forklarer vidnet i svaret til forsvarets spørgsmål.

Forsvarets tone skærpes, da han mener, at det indkaldte vidne ikke har kompetencerne til at svare på spørgsmålene omhandlende konsekvenserne ved sagens kerne.

Forsvarets beskyldninger får dommeren frem i sædet. Hun fremhæver, at vidnet arbejder ud fra Miljøstyrelsens lovgivninger.  

’’Jeg vil ikke have 2. håndsvidner, hvis vidnet ikke kan svare på de spørgsmål, der stilles ham, så skal vi have fat i miljøstyrelsen, og vidnet skal ikke referere,’’ siger forsvaret, nu med en noget skærpet tone.

Stemningen i retssalen er tung. Anklager gnider håndfladerne mod øjnene. Ovenpå forsvarets beskyldninger, er der stille i salen. Landbrugsstyrelsens vidne træder til siden. Anklageren bryder tavsheden. Forsvaret afbryder og påpeger, at det bør være dommeren, som tager tøjlerne i retssalen. Dertil mener han, at der burde indkaldes et vidne fra Miljøstyrelsen, som kan svare på de tekniske konsekvenser ved dyrkning af landjorden inden for 25 meters afstand til vandværket.

Anklageren protesterer. Hun mener ikke, at det er nødvendigt, og at vidnet fra Landbrugsstyrelsen har udredt det lovmæssige.

’’Sagen handler om et decideret lovbrud, men forsvaret henviser til legaliteten i loven,’’ siger anklageren.

Frustrationen ulmer ved forsvarets bord, da han siger, at anklageren er for firkantet i sin håndtering af loven, samt at hun ikke ser udover de erhvervsmæssige gavn, hvor han mener, at tiltaltes handlinger har gavnet miljømæssigt. Dommeren banker hammeren i bordet. Der skal fremskaffes et vidne, som kan svare på forsvarets spørgsmål. Sagen er udsat. Dommeren rejser sig. Klokken er 13:50.