Retssag: Der var anspændt stemning, da en lokal landmand skulle for retten i Randers, hvor han var anklaget for at dyrke afgrøder for tæt på et vandværk.

Af: Marcus Parsberg Overbye

___________________________________________________________________________________________________

Klokken slår 13:30. Dommeren træder ind ad døren, og alle i salen rejser sig. På anklagebænken sidder en kvinde med lyst hår. Ved forsvarets side sidder den tiltalte landmand. Han er iført en mørkeblå skovmandsskjorte og et par vaskede cowboybukser. Dommeren sætter sig – de resterende følger trop.

Den tiltalte ejer et stykke mark uden for byen. I 2019 bliver han anklaget for at dyrke inden for 25 meters afstand til en indvindingsboring. Han nægter sig skyldig. Tiltalte sætter sig i vidneskranken med foldede hænder. Han kigger fra venstre på anklageren og mod højre til forsvaret.

Anklageren forklarer tiltalte om den pågældende lovgivning, der påpeger, at det er ulovligt at dyrke sine afgrøder inden for 25 meters afstand til en indvindingsboring.

Tiltalte nægter at have sprøjtet med pesticider i området, og mener, at dyrkelsen af området bidrager positivt til grundvandet. Forsvaret hævder, at landmandens foretagende er i skik med reglens formål. Den tiltalte landmand synker ned i stolen og kigger til, mens en debat er ved at tage form mellem forsvaret, anklageren og dommeren.

Den tiltalte må hanke op i sig selv, da han bliver spurgt, om han er bekendt med lovgivningen. Han nikker og formulerer et ’ja.’

Landmanden sætter sig over til sin forsvarer. Anklageren står allerede ved retssalens indgang, hvor hun vinker en person ind ad døren. Landbrugsstyrelsens straffeansvarlige, der ligeledes skal vidne i sagen, træder ind. Den straffeansvarlige er ikke i tvivl om, at der er sket en lovovertrædelse.

’’Det er irrelevant, om det har konsekvenser eller ej. Man må ikke have indkomst på dyrkningen,’’ forklarer vidnet i svaret til forsvarets spørgsmål.

Forsvarets tone skærpes, da han mener, at det indkaldte vidne ikke har kompetencerne til at svare på spørgsmålene omhandlende konsekvenserne ved sagens kerne.

Forsvarets beskyldninger får dommeren frem i sædet. Hun fremhæver, at vidnet arbejder ud fra Miljøstyrelsens lovgivninger.  

’’Jeg vil ikke have 2. håndsvidner, hvis vidnet ikke kan svare på de spørgsmål, der stilles ham, så skal vi have fat i miljøstyrelsen, og vidnet skal ikke referere,’’ siger forsvaret, nu med en noget skærpet tone.

Stemningen i retssalen er tung. Anklager gnider håndfladerne mod øjnene. Ovenpå forsvarets beskyldninger, er der stille i salen. Landbrugsstyrelsens vidne træder til siden. Anklageren bryder tavsheden. Forsvaret afbryder og påpeger, at det bør være dommeren, som tager tøjlerne i retssalen. Dertil mener han, at der burde indkaldes et vidne fra Miljøstyrelsen, som kan svare på de tekniske konsekvenser ved dyrkning af landjorden inden for 25 meters afstand til vandværket.

Anklageren protesterer. Hun mener ikke, at det er nødvendigt, og at vidnet fra Landbrugsstyrelsen har udredt det lovmæssige.

’’Sagen handler om et decideret lovbrud, men forsvaret henviser til legaliteten i loven,’’ siger anklageren.

Frustrationen ulmer ved forsvarets bord, da han siger, at anklageren er for firkantet i sin håndtering af loven, samt at hun ikke ser udover de erhvervsmæssige gavn, hvor han mener, at tiltaltes handlinger har gavnet miljømæssigt. Dommeren banker hammeren i bordet. Der skal fremskaffes et vidne, som kan svare på forsvarets spørgsmål. Sagen er udsat. Dommeren rejser sig. Klokken er 13:50.