Isabelle Ýr Carlsson er i dag 20 år, og siden 12-års alderen har hun været på vandreture med sin mor. I 2020 førte det til, at hun søgte væk fra det københavnske byliv og tilbage op i Alperne, hvor hun i dag har en speciel forbindelse til. 

Af Marcus Parsberg Overbye

Isabelle Carlsson voksede op på Amager i et hus på to etager. I familien klipper de sjældent deres hår, og de holder 2 hunde, 4 ænder og ca. 30 høns som kæledyr. I haven gror deres egne frugter og grøntsager, og denne frisindede tilgang til livet ledte i 2018 Isabelle og hendes mor til et særligt sted i Alperne.

Strandet i bjergene

I 2018 vandrede Isabelle og hendes mor fra franske Chamonix til schweiziske Zermatt. Da de når ca. midtvejs, forstuver Isabelle sin ankel. Det gør, at de to følgesvende må blive i en nærliggende hytte, der ligger isoleret for omverdenen. Hytten er uden internet og signal, og Isabelle kan ikke kontakte sin far for at sige, at de er forsinkede.

‘’Vi ringede normalt hjem hver dag, for det er en ret farlig rute,’’ siger Isabelle.

Isabelle og hendes mor er strandet i en hytte i Alperne, men i stedet for at gå i panik, vender de situationen til deres fordel. Hytten skinner i et helt andet lys i forhold til, hvad de ellers har mødt på deres tur. Det skyldtes især, at personalet i hytten var meget imødekommende og gode til at tage hånd om Isabelles forstuvede ankel.

‘’De var mega åbne og vildt søde i forhold til mange andre hytter,’’ pointerer Isabelle.

Det var meningen, at mor og datter skulle have overnattet to nætter, men to nætter bliver hurtigt til to uger med fest, farver og nye relationer. Efterfølgende vedligeholdes kontakten med hyttens leder, Daniel, og de ansatte.

Tilbage til hytten

I 2020 bliver Isabelle student, verden er lagt ned af Corona, og hun vil ikke spilde sin tid i den mere komprimerede naturtro isolation. Derfor tager hun kontakt til Daniel, der giver grønt lys til, at hun kan komme ned til bjerglandskabet og arbejde som frivillig. Arbejdet består bl.a. i klargøring af mad, værelser og vandre- og klatreture.

Denne barske natur har en stærk tiltrækningskraft for Isabelle, men samtidig er den også skræmmende. På vandreturene er der en chance for, at man skal krydse en revne i de gletschere, der er på vejen, hvilket Isabelle virker betaget af.

‘’Man var nødt til at gå frem og tilbage og finde den bedste vej over, for hvis du falder eller glider, så kan du risikere at ryge med strømmen og så forsvinde,’’ siger hun.

Der er dog mere til naturen end de farlige ture. I sin fritid gør Isabelle meget ud af at mærke den omkringliggende natur. Ofte tager hun alene afsted på ture, hvor hun fører hånden hen over græsset, der let flagrer i vinden og videre over på den ru klippeblok. Hun ender oppe på en bjergtop, hvor hun opdager en ny side af sig selv; Meditation.

De dybe åndedrag med lukkede øjne skaber en særlig forbindelse til bjerglandskabet.

‘’Jeg har været så vant til ikke at have kontakt til omverdenen, så når jeg mediterer, tænker jeg mig tilbage til bjergene og scanner bjerglandskabet igen,’’ siger Isabelle med et tilbagelænet smil. Meditation er sidenhen blevet et værktøj, hun bruger meget i hverdagen, især efter hun er startet på studie. I sin gymnasietid betegner Isabelle sig som en stræber, der også brugte meget tid på social interaktion via sociale medier. Men med den bagage, hun fik med sig i den alpinske vandrerygsæk, kan hun lettere slippe hverdagens trængsel. Hun sætter sig ofte på sit værelse, lukker øjnene for at vende tilbage på bjergtoppen med vinden i håret.